Havens Dag Havens Dag Havens Dag Havens Dag
 
Havens Dag 2016 arrow Havens Dag 2008
Havens dag 2008

                                      havensdaglogo

Kom til Havens Dag søndag den 14. september i landets havecentre og planteskoler, hvor der vil være livlig aktivitet og mange spændende tiltag. 

Temaet for Havens Dag 2008 er 'Velvære i haven'

Velvære er et vidt begreb - og tolkes forskelligt fra person til person. 

Det kan være drømmen om: 

- en hængekøje udspændt mellem et par høje, skyggefulde træer med luftige kig til den blå himmel. 
-  et hjørne i haven med bålplads og læ for vejr og vind.
- vand i haven, f.eks. en swimmingpool - eller bare et lille badebassin - en lille dam med guldfisk eller koi'er, et springvand, en rislende bæk - ja, eller en udendørs bruser i forbindelse med et træbadekar!
- en dejlig solbeskinnet terrasse med liggestole, store krukker med sommerblomster eller måske eksotiske middelhavsplanter.
- et udekøkken med grill og plads til kulinariske udfoldelser.

Men det kan også være glæden ved:

- et nyanlagt bed.
- en nyslået plæne - du har nydt, at havetraktoren har fragtet dig hele haven rundt - eller du har fået god motion med den gode, gamle håndskubber!
- at høste egen frugt og grøntsager i køkkenhave og drivhus.
- synet af en nyklippet hæk.
- alle de smukke forårsblomster, roser, hortensia, buske og træer. 
- alle duftene og farverne.
- det smukke efterårsløv, når sommeren går på hæld.

Så vi lægger hver især noget forskelligt i begrebet 'Velvære i haven' - alt efter interesse og ambitionsniveau. 

 

 
© 2016 Havens Dag • Hvidkærvej 29 • 5250 Odense SV • Tlf. 66 17 44 89 • Fax. 66 17 44 59
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.